Hvad er speedway? 

Speedway køres på særlige motorcykler på ovale baner.

Der køres i forskellige klasser og divisioner afhængig af alder og erfaring. De mindste kører microspeedway.

Hvad er microspeedway?

Microspeedway er for de yngste børn – både drenge og piger fra 3-11 år. De kører på 50cc-maskiner med 2,7 HK uden gear, men med bremser.

Når du bliver 11 år skal du rykke op på en 85cc. Man må gerne starte som 8-årig på en 85cc, men de fleste venter til de er 11 år. En 85cc ligner en rigtig speedwaycykel. Den er med gear, men uden bremser.

Når du fylder 16 år, kan du køre speedway i den mest kendte klasse, som foregår på 500cc-maskiner, som bl.a Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen kører på.

Licens

Når et barn skal have licens, kræver det, at mindst én af forældrene også er medlem af den speedwayklub, man kører for.