Søge Resultater

GALLERI

Siden er under opbygning!

AKTIVITER

Se DR Ultra sports Ryan køre om kap, på en 85cc Speedwaymaskine, mod den Danske Europa mester i 85cc Speedway Mikkel Andersen.

2020 Har desværre været et stille år for Speedway-kids. I starten af året Deltog vi med minibanen på det årlige Motorshow i Herning, men pga. Covid19 har ikke muligt at komme ud med minibanen og Speedway klubbernes årlige åbent hus, blev heller ikke til noget.

Vi håber at vi kan komme ude med minibanen igen i 2021 og møde en masse seje piger og drenge.

Desværre ved vi allerede nu, at det årlige motorshow i Herning, hvor Speedway-kids plejer at være en fast del, er aflyst i 2021

FLERE BØRN I DANSK SPEEDWAY

Speedway-Kids har brug for din hjælp og ideer til at få flere børn og unge til at prøve kræfter med speedway i Danmark

Alle input er velkomne, og det kan være, at du har den helt rigtige idé, teknisk kunnen eller de rette forbindelser til at få sporten i børnehøjde rundt om i landet.

I det daglige arbejder Speedway-Kids som sportsudvalg for rekruttering og udvikling. Hvis du kunne tænke dig at komme med ombord, har vi lige nu også plads til medlemmer i sportsudvalget.

Se mere til Speedway-Kids’ arbejde på Facebook og http://speedway-kids.dk/ I øjeblikket arbejder vi også på en spændende VR-film, hvor vi kunne bruge hjælp til produktionen.

Du kan kontakte medlem af Speedway-Kids, Brian Berthelsen, for at høre mere og hvis du kunne tænke dig at være med til at få flere børn ombord i dansk speedway.

Tlf: 28898093

Email: bb@skspeedway.dk

Se mere her

Tak for besøget på årets Motorshow i Herning.

Kæmpe tak til alle de fantastiske seje børn, som besøgte vores minibane ved årets Motorshow i Herning.

Vi glæder os til at se jer igen ved en af vores kommende arrangementer, eller ude på en af landets Speedwaybaner.

Der skal også lyde en kæmpe tak, til alle de fantastiske frivillige, som har været med til at give alle børnene en god, sikker , tryg og sjov oplevelse.

UDSTYR

Hvilket udstyr skal man bruge ?

Man kan udmærket begynde med brugt udstyr, men en godkendt hjelm er en nødvendighed, for den skal passe på dit hoved. Det er også nødvendigt at have brynje, samt albue- og knæbeskytter.

Beskyttelsesbriller skal være af brudsikkert og splintfrit glas. Visir må ikke bruges.

Derudover skal du have handsker, støvler og slæbesko.

Kørerdragt: I micro og 85cc må man gerne anvende en flyverdragt eller kedeldragt som køredragt.

I de senere år er motocrossbeklædning blevet populær blandt speedwaykørerne, mest fordi det er til at komme i nærheden af prismæssigt, og samtidig ser det smart ud.

De fleste klubber har udstyr og tøj, man kan låne, når man kommer ud for at få en prøvetur.

Cyklerne: 50cc- og 85cc-maskinerne skal være godkendte til speedway, og de kan købes brugt og billig på diverse hjemmesider. Klubberne har en maskine, du kan låne de første par gange, inden du beslutter dig for, at det er speedway, du gerne vil gå til.

HVOR

Hvor foregår det ?

Speedway dyrkes af mange udøvere over hele landet. Der kan trænes flere gange om ugen i hele løbssæsonen, der går fra marts til medio oktober.

Der køres løb og turneringer næsten hver weekend et eller andet sted i landet.

Deltagelse i stævner og matches

I kan vælge kun at træne på banerne, men det er altid lidt sjovere, hvis I er med til nogle stævner, så I får kørt imod andre. Man kan enten køre på et hold eller individuelt. Til alle løb er der teknisk kontrol, hvor man ser efter om jeres maskine og udstyr er i orden.

Nogle gange er matcher og stævner over to dage. På nogle baner kan man campere mod betaling, eller man kan køre til en nærliggende campingplads og overnatte der.

HVAD

Hvad er speedway? 

Speedway køres på særlige motorcykler på ovale baner.

Der køres i forskellige klasser og divisioner afhængig af alder og erfaring. De mindste kører microspeedway.

Hvad er micro Speedway?

Microspeedway er for de yngste børn – både drenge og piger fra 3-11 år. De kører på 50cc-maskiner med 2,7 HK uden gear, men med bremser.

Når du bliver 11 år skal du rykke op på en 85cc. Man må gerne starte som 8-årig på en 85cc, men de fleste venter til de er 11 år. En 85cc ligner en rigtig speedwaycykel. Den er med gear, men uden bremser.

Når du fylder 16 år, kan du køre speedway i den mest kendte klasse, som foregår på 500cc-maskiner, som bl.a Nicki Pedersen og Niels-Kristian Iversen kører på.

Licens

Når et barn skal have licens, kræver det, at mindst én af forældrene også er medlem af den speedwayklub, man kører for.

SPONSORER

Som verden er lige nu, er mundbind blevet en del af vores dagligdag.

Nu har du mulighed for at støtte speedway-kids, når du køber dine mundbind, samtidig får du også selv rabat på købet.

Speedway-kids har indgået et samarbejde med Medico-maske.dk

Hvis I vil støtte Speedway-kids arbejde for at udbrede speedway i blandt børn i Danmark,

skal i bruge rabatkoden “SWK”. Rabatkoden giver 5 % i rabat, og samtidig går 10 % af købet til Speedway-kids 👏

Støt vores Sponsorere som støtter Speedway-kids store arbejde i at få flere børn og unge ud at kører Speedway,

VELKOMMEN

Speedway er også for børn

Mange af de dygtige speedwaykørere, som i dag kører på de “store” 500cc-maskiner, startede også til micro Speedway i en alder af blot 4/5 år.

Kom ud på en af landets speedwaybaner og prøv en af de seje 50cc speedwaymaskiner.

Her kan du som nybegynder gratis prøve den fantastiske sport og se, om fart, fællesskab og masser af sjov er noget for dig.

Danmarks Motor Union og dansk speedway vil gerne byde jer velkommen, til at prøve speedway i en af landets speedwayklubber.

Find din nærmeste DMU Speedwayklub via “Find Speedwayklub” Her

NYHEDER

FØLG SPEEDWAY-KIDS PÅ FACEBOOK

1 year ago

🏁🏁🏁

1 year ago

👏👏👏👏

« 1 of 2 »

Find Speedway-Kids på Facebook her: Facebook Speedway Kids